Pressemeddelelse udsendt sammen med Souvenirs´ cd-singlen "Ude på landet"

Klik på billedet for at se pressemeddelelsen i stort format

Pressemeddelelse

Souvenirs med CV Jørgensen

"Midt i en grand prix-tid har Suldrups fineste duo støbt 11 nye popfrø til blomsterkanonen" / Berlingske Tidende

"Suveræne Souvenirs" / Fyens Stiftstidende

"Smukt arrangeret plade med udsøgt melodimateriale" / Jyllands Posten

Da Souvenirs den 30. april udsendte albummet "Ude På Landet" manglede der bestemt ikke rosende ord i pressen og det er da også det mest helstøbte Souvenirs album til dato.

At Souvenirs selv er fra landet er der ingen tvivl om - som Nils Torp siger så bor de så langt ude på landet, at der er skræmmende ro. Dog var det muligt under tilblivelsen af albummet og få land og by til og mødes.

Under produktionen af "Ude På Landet" kontaktede Nils Torp den uforlignelige CV Jørgensen og inviterede ham til at synge duet med Sofie Bonde på titelnummeret. Nils Torp havde længe gået rundt om telefonen inden han tog sig sammen, men til stor glæde for Nils Torp & Sofie Bonde takkede CV Jørgensen ja og lagde således et besøg forbi studiet. Ved samme lejlighed bekræftede CV Jørgensen et tidligere udsagn, nemlig at han er helt vild med Souvenirs.

Duetten er en herlig historie om et kærestepar der bor i byen, begge har de lyst til at flytte på landet og få et lille hus med "gammeldags tapet, blomstrede gardiner, dobbeltdør og dobbeltseng". Om det lykkes må stå hen i det uvisse, men nummeret er en lille god romantisk sang fra et dejligt dansk album.

Nummeret er produceret af Thomas Li, trommerne spilles af Mads Michelsen, alle andre instrumenter spilles af Nils Torp og Nanna Lüders synger kor.

venlig hilsen Henrik Fuglesang, Sony/Local
mail : henrik_fuglesang@dk.sonymusic.com
telefon: 33.76.03.80/40.17.80.21