Det bedste af Dansk Musik 1983-84

VOSS/TORP/BRILL
Hen Til Pagoden
(3:35) (Voss-Torp)
(P)1984 EMI-Medley A/S

I en pause i gruppen Kliche's virke, hvor Lars H.U.G. indspillede sin solodebut, var resten af gruppen beskæftiget med LP'en "Dobbelt Plus", der indeholdt sange, der ikke rigtig hørte hjemme i Kliche-regi. Det var tydeligt, at man manglede en forsanger, og pladen fik tæsk fra såvel anmeldere som publikum.

 

I 1983 opstiller USA under stor mediedækning, og massive demonstrationer, de første krydsermissiler i Europa. Samtidig sender de marinetropper til Libanon, og over 6.000 mand sendes til den lille caribiske ø Grenada for at evakuere amerikanske medicinstuderende - og for at hjælpe til indsættelse af en pro-vestlig regering. En sovjetisk jagerpilot skyder et civilt koreansk fly ned i sovjetisk luftrum - alle 269 ombordværende bliver dræbt.
Lederen af den polske fagforening Solidaritet tildeles årets Nobel-fredspris, og i Paris finder Luc Montignier frem til det virus, som fremkalder AIDS.
Speedwaykøreren Ole Olsen kører sit sidste løb, efter af have vundet 6 verdens-, 5 nordiske og 20 danske mesterskaber. Årets absolut største biogratsucees er George Lucas' 3. "Star Wars"-film: "Return of the Jedi". Police fik årets største hit i USA med "Every Breath You Take" i skarp konkurrence med Michael Jackson's "Billie Jean" og Irene Cara's "Flashdance".

I 1984 dør omkring 2.000 og 180.000 skades i Bophal, Indien, da den amerikansk-ejede kemiske fabrik Union Carbide lækker giftgas. Senere på året bliver landets premierminister Indira Gandhi myrdet ved et attentat.
USA trækker sine marineinfaterister ud af Libanon, og ved novembers præsidentvalg får Ronald Reagan en overvældende genvalgs-sejr. Storbritanien aftaler at tilbagelevere Hong Kong til Kina i 1997, og for første gang nogensinde fremstilles en vaccine mod spedalskhed.
Den amerikanske model (og sangerinde) Vanessa Williams kåres som Miss America, men må senere aflevere titlen, og kronen, efter offentliggørelse af nøgen-billeder. Den danske immunolog Niels K. Jerne modtager Nobelprisen i fysiologi og medicin for sit grundlæggende arbejde indenfor immunologi, og i USA introducerer Apple Macintosh-computeren.
OL afholdes i Los Angeles med flot optræden af det danske herrelandshold i håndbold - men legenes største helt bliver dog Carl Lewis. Danmark deltager i EM i fodbold i Frankrig, og ved åbningskampen Frankrig-Danmark brækker Allan Simonsen benet. Danmark fik et knebent nederlag på 0-1, men revancerede sig i de 2 næste indledende kampe med en overraskende 5-0 sejr over Jugoslavien og en 3-2 sejr over Belgien, efter en intens og bitter kamp. Kvartfinalekampen mod Spanien endte med straffesparks-konkurrence, og Preben Elkjærs klassiske afbrænder.
Hungersnøden i Etiopien inspirerer til en verdensomspændende hjælpeindsats, og til Bob Geldofs nu klassiske "Do They Know It's Cbristmas". Årets største amerikanske hitsingle var "Like A Virgin" med Madonna, med Prince's "When Doves Cry" og Van Halen's "Jump" som nummer 2 og 3. Blandt årets store film var "Ghostbusters", "Indiana Jones Og Templets Forbandelse" og Eddie Murphy's "Frækkere End Politiet Tillader". Det var dog filmen om Mozarts liv, "Amadeus", som løb med Oscar-prisen som bedste film!

Sådan er tiden endnu engang sat omkring de 34 nænsomt udvalgte sange fra 1983-84. Det er en periode, som præges af storsælgende danske udgivelser, og den danske musik var en væsentlig del af den samlede danske musikbranches omsætning. Det er samtidig en periode, hvor lokale danske pladeselskaber skaber succes'er med flere udgivelser på den rigtige side af 100.000 solgte eksemplarer. Hele 18 af de 34 udvalgte sange på denne udgave af Det bedste af DANSK MUSIK er oprindeligt udsendt af selvstændige, dedikerede danske selskaber! God fornøjelse...

 

Det bedste af Dansk Musik 1987-88

VOSS/TORP m. STEFFEN BRANDT & NANNA
To Stjerneskud
(4:03) (Voss/Torp)
(p) 1987 Sony Music Entertainment (Danmark) A/S

"Den Store Lysfest" var en såkaldt audio, der blev bestilt i 1986 af Østjyllands Radio fra de tidligere Kliche-medlemmer Johnny Voss og Nils Torp. Samarbejdsvanskeligheder med DR gjorde, at man var nødt til at genindspille hele projektet, da det året efter skulle udsendes på plade.

 

I 1987 underskriver USA og Sovjetunionen den såkaldte INF aftale om reduktion af antallet af jordbaserede mellemdistanceraketter.
Frankrig og Storbritanien påbegynder arbejdet med Eurotunnellen under kanalen - et arbejde som varede frem til 1994.
I den persiske golf rammer et irakisk missil ved et uheld en amerikansk fregat, og dræber 37 amerikanske soldater, og i Sovjetunionen indleder premierminister Gorbachev glasnost.
Bille August's filmatisering af Martin Andersen Nexø's "Pelle Erobreren" har premiere - en film som i 1989 gav en Oscar. "Fatal Attraction" og "Beverly Hills Cop II" er blandt årets store amerikanske film - mens den helt store Oscar-vinder blev "The Last Emperor" ('Den Sidste Kejser"). Filmen fik ikke færre end 9 statuetter - dog ikke for bedste hovedrolle-indehaver. De gik til henholdsvis Cher for "Moonstruck" ('Lunefulde Måne") og Michael Douglas for "Wall Street". London musicalen "Les Miserables" åbner på Broadway med et forsalg på over 12 millioner dollars. Årets største hit i USA er George Michael's "Faith" - skarpt forfulgt af Bon Jovi's "Living On A Prayer".

I 1988 starter TV2 med hovedsæde i Odense - og Danmark har sin første landsdækkende delvist reklamefinansierede TV-station.
270 mennesker omkommer, da en bombe eksploderer i et amerikansk passagerfly over den skotske by Lockerbie. 11 af de dræbte var beboere fra landsbyen.
De baltiske stater Estland, Letland og Litauen bevæger sig mod selvstændighed, og de 2 sovjetiske kosmonauter Musa Manarov og Vladimir Titov sætter rekord med 365 dage ombord i rumstationen MIR.
Armenien udsættes for et jordskælv som kræver 100.000 dødsofre! Benazir Bhutto bliver premierminister i Pakistan - og den første kvindelige regeringschef i et muslimsk land.
Det amerikanske krigsskib USS Vincennes nedskyder fejlagtigt et iransk passagerfly over Den Persiske golf - alle 290 ombord bliver dræbt. Sovjetunionen trækker sine 13.000 soldater ud af Afghanistan - og slutter dermed en 8½ år lang besættelse.
De Olympiske Lege afholdes i Seoul - med den bedårende amerikanske sprinter Florence Griffth-Joyner som en af de store profiler. "Rain Main" er en af årets store film - og giver en Oscar som bedste film, og til Dustin Hoffman for bedste mandlige hovedrolle.

På den danske musikscene lavede nogle af de veletablerede grupper deres hidtil bedste plader - her tænkes på såvel Gnags som tv-2. Thomas Helmig fortsatte succes'en på trods af skilsmissen fra Søs Fenger, og blandt de nye navne, som med det samme slog deres navn fast med gigantiske salgstal, var Dodo And The Dodos og Hanne Boel. Der var pop, soul, rock og folk - altsammen repræsenteret på denne udgave af Det bedste af DANSK MUSIK. God fornøjelse.